Ejersted Klits fotoalbum er til dine billeder. Har du et præmie billede eller et sjovt billede fra området, som du gerne vil dele med andre, så send det til olejulpedersen@gmail.com
og vi vil sætte det ind i albumet.
Hjertestarter : Vedr Hjertestarteren på Porsevej10 er der opsat en Bi-måler, som registrerer El-forbruget. Bi-måleren skal aflæses een gang om året og forbruget afregnes.
Å-udvalg :
Efter generalforsamlingen nedsættes et udvalg, som skal udarbejde en plan for vedligehold af åen. Relevante fagfolk og myndigheder skal inddrages for at sikre, at vedligehold fremadrettet sker så optimalt som muligt.
Overkørslen til Klittornvej :
Overkørslen til Klittornvej er belastet af især store køretøjer - skraldebiler, lastbiler etc, som gør at kanterne på overkørslen skrider ned. Der undersøges, om kanterne kan stabiliseres med et lavt hegn, som giver sideværts støtte til vejbelægningen.
Vejen :
Vejen er pt meget hullet grundet regn og trafik og trænger således til reparation. Der bør undersøges om Dustex kunne være en løsning, som kunne være mere holdbar end den grusbelægning, som bruges idag.
Eventuelt:
Der skal undersøges alternativer i forhold til afholdelse af Generalforsamling på Kunstcafeen i Blokhus. Arrangementet er godt, men dyrt. Kasper afsøger lokale muligheder.